Banepleje

Træer på golfbanen

Frost og golf

Greenkeepernes arbejde

Relevant information

Rimfrost

Rimfrost på banen
Når den første rimfrost sætter ind om efteråret, er der som regel stadig vækst i græsset. Dvs. at der stadig er saft i græsstrået. Ved rimfrost fryser saften til is. Hvis vi golfspillere kører eller går på græsset, vil græsplanten knække og få et åbent sår, hvorved planten nu i ekstremt højere grad er sårbar over for svampeangreb.

På en bane hvor vi ikke bruger sprøjtegifte er det derfor af afgørende betydning, at vi ikke betræder græsset i tilfælde af rimfrost på græs i vækst, da det kan betyde, at vi til foråret starter op med flere skader efter svampeangreb end nødvendigt er.

Når græsset er gået i vinterhi, står græsset uden saft og skaderne vil derfor være minimale. Det er derfor vi kan spille om vinteren, selvom banen er frossen.

Vær med til at passe godt på banen
Bliv inde ved klubhuset indtil rimfrosten er forsvundet fra græsset. Betræd overhovedet ikke græsset, hverken på teested 1 eller puttinggreen ved klubhuset, før evt. skiltning siger noget andet. Så er DU med til at give banen de bedst mulige betingelser, for at komme igennem vinteren med så få svampeskader som muligt.

TAK fordi du er med til at passe på vor bane.

IMG_0984

Bornholmerbunker til venstre for green på hul 4

Frederik Dreyer

Banearkitekt Frederik Dreyer

BGKs banearkitekt

Det var under et ferieophold i København, da Peter Dreyer som dreng var caddy for medlemmer i Københavns Golfklub, at interessen for golf blev vakt.

Efter jurastudiet etablerede Dreyer advokatkontor i Bredgade i København. Det var her Dreyer sammen med sine golfvenner, startede Dansk Golf Union, som han var generalsekretær for i mange år. Udover at skrive artikler og golfbøger, fik Dreyer tid til at medvirke på golflandsholdet.

Da flere rundt i landet fik interesse for golf, blev det ligeledes nødvendigt at etablere golfbaner. Dreyer viste sig at være en fremragende arkitekt. Han havde den evne, at han kunne affotografere terrænet ved første øjekast, og tegne banen ud fra det engelsk/skotske forskrift: En bane designes ikke, den tegnes ud fra det bestående terræn. Dreyer tegnede ca. 30 baner i Danmark og altså også Bornholms Golf Klub.

Frederik Dreyer afgik ved døden 11. juli 2005, 86 år gammel.